Dansk specialdesignet silo hitter internationalt

– højner både kvalitet og værdi af genbrugsplast

Et specialudviklet blandingssystem gør det nu muligt for plast-producenter at blande genbrugsplast på en sådan måde, at de opnår en langt mere ensartet masse. Det skaber flere muligheder for anvendelse af genbrugsplast, og et langt mindre spild under forædlingsprocessen.

Makkerparret, der har udviklet en ny silo med et blandingssystem, der er særlig velegnet til plastindustrien. Technical Project Engineer Joakim Koldsø (th) og Key Account Manager James Olsen (tv).

 Alle siloer, der bliver produceret ved BM Silo kan tilpasses efter kundens ønsker - hvad end det drejer sig om benlængde, ekstra skillevægge, huller til sensorer, inspektionsglas og meget mere.

Senest har de fået ønsker fra flere kunder om en snegl til siloer, som kan køre, imens der påfyldes materiale. Et ønske, som BM Silos udviklings-team nu kan præsentere en løsning på.

”Vi har specialudviklet en snegl, som blander materialet på en måde, der sikrer, at massen er homogen. Den er i stand til kontinuerligt at blande materialet, selv under påfyldning, så det sikrer en ensartet masse ved tømning,” forklarer Technical Project Engineer ved BM Silo, Joakim Koldsø.

Modellen har fået navnet Mixing Silo og indgår nu som en fast del af sortimentet, hvoraf BM Silo allerede hovedsageligt har solgt til virksomheder i Norden. Sidenhen har BM Silo også modtaget henvendelser fra virksomheder fra både Tyskland og Canada, der er interesseret i den nye model.

 Et specialdesign med mulighed for tilpasning

Ifølge BM Silos Key Account Manager James Olsen er en af grundene til, at den nye model allerede er populær, at genbrug helt generelt er et tema for industrien lige nu. De oplever, at virksomheder er mere interesserede i at forælde genbrugsplast, og at markedet er voksende:

”Ved brug af genbrugsplast, så blander du flere kvaliteter af plast, hvor ønsket er en så homogen masse som muligt, med et ens smeltepunkt. Det gør plastmaterialet mere anvendeligt og holdbart, og vil du som plastproducent kunne tilbyde et sådant produkt – så er det her, vores Mixing Silo kommer ind,” forklarer James Olsen.

Blandingssystemet er indbygget i BM Silos velkendte modulopbygget siloer. Kunder og partnere kan dermed forvente samme muligheder for tilpasninger i designet, som ved alle deres andre siloer.

 Besparelser i produktionen, der kan mærkes

Genbrugsplast kommer i mange farver og kvaliteter. Jo bedre det er blandet, jo mere anvendeligt er det.

Det er ikke kun slutproduktet, hvis værdi højnes med Mixing Silo, forklarer BM’s Technical Project Engineer Joakim Koldsø. Ved kontinuerligt at blande plastmaterialer i siloen sparer producenten både tid og penge:

”Jo mere man slipper for at justere og kalibrere mellem påfyldninger, jo mere tid sparer man i produktionen. Når siloen blander samtidigt med påfyldning, så sikrer man, at det er et ensartet materiale, som kommer ud. Samtidigt er der mindre spild, fordi du ikke har et restprodukt, som du skal sortere fra, når du går fra én plastkvalitet til en anden.”

 Kompakt kit leveret til hele verden

BM Silos siloer adskiller sig yderligere fra siloer med et lignende blandingssystem ved, at de monteres ude hos kunden. Det betyder, at uanset hvilken placering siloen skal have hos kunden, så forbliver produktionen uforstyrret ved levering, forklarer James Olsen.

”Der er selvfølgelig en økonomisk gevinst ved at benytte sig af en Mixing Silo i sin produktion, men den leveres også i en sådan indpakning, at den kan komme igennem en almindelig dør. Vores modulsiloer bliver bygget inde i produktionen på slutdestinationen. Produktionen hos kunden kan fortsætte under installering, og de skal ikke til at have tagplader af eller lignende for at hejse den ind i lokalet. Det betyder også, at vi let kan levere til hele verden.”

Ønsker man en Mixing Silo, eller en af BM Silos andre produkter, er man altid velkommen til at kontakte BM Silo. Siloproducenten sælger ikke direkte til slutbrugeren, men hjælper gerne med vejledning og henvisning til forhandlere både i ind- og udland.

 FAKTA

FAKTA
• Mixing Silo indeholder et specialdesignet blandingssystem, som betyder at indholdet blandes vha. en stor snegl, der kontinuerligt blander indholdet til ensartet masse.
• Fordelene her er særligt, at der kan spares tid, fordi kalibrering mellem påfyldning bliver overflødigt.
• Lavt spild, fordi der intet restprodukt er ved overgangen fra ét materiale til et andet.

Den nye Mixing Silo fra BM Silo, der leveres kompakt og samles hos kunden.

 

Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker